Guide: Babylights, den perfekte vej til naturlige striber i håret
Hvis du går og overvejer at farve dit hår, så har du sikkert hørt om reflekser og striber i håret. Du har måske endda hørt om balayage eller ombre. Men vil du virkelig flashe din hårfarvnings know-how, må du stifte bekendtskab med Babylights. Babylights er en teknik, der har eksisteret længe, men under andre aliasser – nu er metoden for alvor tilbage som en stor tendens inden for hårfarvning – og det perfekte måde at få naturlige, lyse striber i håret.
Læs med og find ud af alt, der er værd at vide om babylights.
Hvad er babylights?
Tænk på de striber i håret, børn får om sommeren. Små, lyse, fine striber, der skaber et naturligt spil og dybde. Babylights er en farveteknik, der bruges til at imitere de naturlige striber i håret, der minder om børns – heraf kommer navnet babylights.
Der findes forskellige metoder til at efterligne den naturlige lysning af håret, der kommer efter en sommer i solen. Babylights er en subtil måde at skabe farvekontraster i håret på, og striberne vil derfor typisk være lysere mod spidserne. Babylights laves ved at fine, mikro-highlights placeres i hele håret, og det skaber et farvemønster, der giver illusionen af et hår, der er lysnet naturligt af solen.
Men hvad adskiller så babylights fra balayage og andre farveteknikker, tænker du måske. En af forskellene er, at babylights laves på folie, hvor balayage laves direkte på håret. Håret inddeles i meget fine små sektioner, og det skaber et afbalanceret og naturligt spil. Babylights er dermed meget finere og tyndere striber end dem, man typisk vil lave med balayage – og målet er ofte ikke at skabe det samme kontrastfyldte udtryk, som man skaber ved balayage.
Hvordan får jeg babylights?
Babylights kan laves i langt de fleste typer hår, hårfarver og teksturer. Din frisør kan guide dig til, hvor stor kontrasten skal være mellem din egen farve og afblegningen – med babylights er nemlig der ingen regler for, hvor mørke eller lyse striberne skal være – de kan derfor skræddersys efter dit ønske.
Babylights giver et levende udtryk til håret, og de subtile kontraster kan skabe illusionen af et tykkere hår. Babylights er derfor en populær teknik til dem med fint eller tyndt hår, som vil få deres lokker til at fremstå mere fyldige.
Kræver babylights stor vedligeholdelse?
Den gode nyhed er, at babylights giver en finere udgroning end andre hårfarvemetoder. De tynde striber blender altså bedre ind i dit naturlige hår, og derigennem vil udgroningen syne mindre tydelig end ved andre farveteknikker. Hvor ofte du skal forbi frisøren for at genopfriske bunden afhænger af, hvor tæt dine babylights lægger sig op ad din naturlige hårfave. Mange får en genopfriskning hver tredje måned, men vi ser også nogle, der venter 6-12 måneder.
Et plus ved at få farvet sit hår med babylights teknikken er, at det skader håret mindre end andre farveteknikker. De sektioner, der afbleges, er langt tyndere end normalt, og det betyder, at farven sidder i håret i kortere tid. Derfor vil man typisk få mindre slid på håret ved babylights metoden.
Men når du vælger at få babylights, er det stadig vigtigt at bruge en shampoo og conditioner, der specifikt er henvendt til farvet hår. Denne type produkter indeholder nærende og udrensende ingredienser, der sørger for at dine Babylights holder sig friske og smukke i længere tid.
Vi håber, at du blev inspireret af dette blogindlæg til dit næste hår-eventyr. Hos RODEO er vores dygtige frisører specialuddannede med mange års erfaring indenfor farveteknikker og trends. Hver dag går tilfredse kunder ud af døren med babylights – og det er en teknik, vi er vilde med! Book en tid i dag for at få vejledning til, hvordan dine babylights skal se ud.