SÆRLIGE BEHANDLINGER
Om særlige behandlinger
i RODEO
I RODEO har vi en række ekstra særlige behandlinger, der ofte kræver ekstra opmærksomhed, da de kan være mere omfattende og komplekse.
Derfor har vi forklaret, hvad de enkelte særbehandlinger gør nedenfor, samt hvilken hårtype de passer til, sådan at du kan gøre dig klogere på eventuelle fremtidige behandlinger.
Læs mere om extensions, balayage, reflekser, babylights, toning, Face Frame behandling, kure & vores brudepakke.
Extensions
Efter mange forespørgsler på extensions har vi sendt vores kompetente frisører på kursus, og derfor kan vi nu tilbyde extensions med 30-50% billigere priser sammenlignet med markedspriser. Kunne du tænke dig tykkere hår eller ønsker du at øge længden af dit hår? Så er extensions en god mulighed.
Før tidsbestilling til sådan en behandling beder vi dig komme ned til en snak med en af vores eksperter i én af salonerne, hvor vi ser på dit hår og vurderer farve, længde og tykkelse. Gennem diverse kurser er vi blevet eksperter i at lave extensions.
OBS. Ekstensions er kun til rådighed i udvalgte saloner på Sjælland.
Hvorfor skal du vælge extensions?
Vi oplever tit, at vores kunder ønsker ekstra fylde i siderne, eller at kanten ofte er tynd og kedelig. I disse tilfælde vil extensions fungere som en god løsning, og vil spare dig for en masse arbejde i kampen mod den perfekte styling for et mere fyldigt look. Ofte er det ikke særlig meget ekstra hår, der skal til, og det vil være nemt og overskueligt for dig at vedligeholde – både i forhold til tid og økonomi.
Hvis du ønsker et look med tykkere hår, bruger vi tit extensions som en mulighed. Vi kigger på dit hår og vurderer ud fra det, hvor meget ekstra hår, der ville være passende til netop dig og dit hår. Det kan både være langt hår, men også kortere hår.
OBS. Ekstensions er kun til rådighed i udvalgte saloner på Sjælland.
Balayage
Ønsker du et hår, hvor det ligner, at solen har lysnet dit hår helt naturligt ? Så er balayage farvebehandling et godt valg. Ved balayage behandlingen smelter din egen hårfarve sammen med lysningen, så du ikke vil opleve en markant udgroning eller et unaturligt lyst hår. Samtidig vil du beholde dybden fra din egen hårfarve. Kombinationen af din egen hårfarve og lysningen, vil give et fantastisk spil. Balayage behandlingen kan bruges til alle typer hår i alle længder. Balayage er til dig, der finder kraftige og kontrastfyldte highlights flotte.
Stor balayage behandling
Den store store behandling er god, hvis man vil gøre kontrasten i ens hårfarve større. Ved en stor behandling går man ind og farver bunden mørkere.
Babylights
Babylights farvebehandling er en meget fin hårteknik, der stræber efter at efterligne den flerdimensionelle hårfarve, som børn har. Deraf kommer navnet Babylights, da efterspørgslen til et naturligt farvespil ofte blev sammenlignet med børns hårfarve.
Babylights minder om de almene lyse striber, der laves med folie, hvor Baby Lights laves med helt fine vævninger og meget lille separation mellem folierne. På denne måde opfrisker Babylights din naturlige hårfarve og giver et smukt farvespil. Babylights blender naturligt med din egen naturlige hårfarve.
Når du booker en tid til babylights, skal du bestille en tid til ‘reflekser’.
Reflekser / Striber
Ønsker du lysere eller mørkere hår med spil i håret, og en helhed fra bund til spids? Så er reflekser/striber noget for dig. Denne behandling er meget individuel, da tykkelsen på reflekserne kan laves med stor variation. Inden vi kommer farven i, vil vi have en dialog om, hvor tydelige du ønsker, reflekserne skal være.
Vi oplever ofte, at folk er i tvivl omkring, hvorvidt de skal vælge reflekser eller balayage. Og med det vil vi sige, at hvis ikke du ønsker en markant mørkere bund end dine spidser, er reflekser den rette behandling for dig.
Toning
Forestil dig, at man kan lægge et filter på håret. Det er muligvis den bedste måde at beskrive en toning på. Hvis du ønsker at give dit hår lidt mere glans, dybde, varme eller køligere skær, uden at være afhængig af en farvebehandling, er toning noget for dig.
En toning er ikke 100% dækkende, og vil derfor give et naturligt look. Vi kan ikke farve et hår lysere med en toning, men vi kan farve det mørkere eller ændre på refleksen af håret. En toning er utrolig glansfuld.
Face Frame
Hvis du ønsker at indramme dit ansigt, er en Face Frame behandling noget for dig. Face Frame behandlingen er meget populær, da den skaber mere fokus på ansigtet ved brug af kontraster og spil i håret.
Behandlingen handler om, at man lysner håret omkring ansigtet – enten mere eller mindre alt afhængigt af hvilket udtryk, man ønsker. Ved en Face Frame får du derfor reflekser omkring ansigtet og en toning i håret.
Kurbehandlinger
Protein kuren
Vores protein kur hjælper med at forbedre hårets styrke samt reparerer hårets byggesten som hovedsageligt består af protein, så håret bliver mere modstandsdygtigt med slid og knæk.
Fugt kuren
Vores fugt kur hjælper med at bringe smidigheden tilbage til et livløst hår. Ved et fugt boost tilfører vi håret glans og blødere overflade til dit hår.
RODEO Signatur kuren
Vores RODEO signatur kur bliver skræddersyet til dit hår og tilfører lige præcis det dit hår mangler, for at få de bedste betingelser imod et sundt og glansfuldt hår.
Har du specielle behov til dit hår, så læs mere om vores særlige kurbehandlinger.
SÆRLIGE BEHANDLINGER
Brudepakken
I RODEO tilbyder vi opsætning af hår- og make up til bryllupper.
Brudeopsætning af hår & make up inkl. prøveopsætning. Prisen aftales med frisøren i salonen.
Prøveopsætning foregår i RODEO. Ønsker du, at vi kommer hjem til dig og styler dig på selve dagen, tilføjes et tillæg. Ellers foregår styling på dagen i RODEO.
Ring til salonen for at booke denne pakke.