Overvejer du at få striber i håret? Vi har samlet de bedste metoder her.
striber

Overvejer du at få striber i håret? Vi har samlet de bedste metoder til stribet hår her

Striber i håret giver flotte kontraster, og er derfor den perfekte måde at opfriske dit udseende på.

Gennem tiden har kvinder brugt forskellige teknikker til at lysne lokkerne, og der er blevet anvendt mange kreative metoder som hjemme blandinger med citron og honning til badehætter for at opnå striber i håret. 

Der er heldigvis sket en del inden for hårfarvning siden dengang, og der findes nu forskellige teknikker til at få smukke striber i håret. Vi har samlet de bedste måder til at få flotte striber i håret – læs mere her.

Rodeo 40% rabat på klip og farve

Den store guide til Ombré

Babylights – Striber i håret på en naturlig måde

’Babylights’ er en teknik, der giver smukke og naturlige, lyse striber i håret. Navnet kommer af, at teknikken forsøger at efterligne de lyse striber, nogle børn kan få, når de har været ude i solen. Metoden er derfor perfekt til at skabe naturlige, lyse striber i håret, da man her forsøger at opnå et look, der ligner, at man har været en tur på sommerferie. ’Babylights’ er perfekt til dig, der ønsker at få striber i håret, men som ikke har lyst til at lave en drastisk hårfarveændring. Det gode ved metoden er, at den kan laves i alle hårfarver og til alle hårlængder. – Og så kræver metoden også lav vedligeholdelse, som kan være en fordel, hvis ikke du drømmer om at rende til frisøren hver sjette uge.
Babylights
Babylights

Hvordan får man 'Babylights'?

‘Babylights’ bliver lavet, ved at man inddeler håret i små sektioner, og herefter laver man mange små striber i håret, der ligger tæt op ad hinanden. På den måde opnår man et mere naturligt look, der efterligner solens afblegning af håret. 

Babylights skal laves hos frisøren, da det er svært at opnå et godt resultat ved selv at gøre det, da metoden er svær og kræver erfaring. Laves det korrekt, er det en virkelig flot og naturlig måde at få striber i håret på.

Balayage – Striber i håret med lav vedligeholdelse

Balayage er en hårfarveteknik, der giver dig naturligt, solkysset og ’beachy’ hår. Det er også virkelig god måde at få striber i håret på, der ikke giver skarpe udgroninger eller kræver for meget vedligeholdelse. Teknikken giver nemlig ikke udgroninger på samme måde som andre hårfarveteknikker, da håret farves et stykke fra bunden. Balayage teknikken har eksisteret i noget tid, men den har for alvor sneget sig tilbage i frisørsalonerne som en af de mest populære og efterspurgte stilarter.

Ordet ’balayage’ stammer fra fransk og betyder ’strøg’ – og det er præcis, hvad frisøren gør med denne teknik. Balayage er nemlig en frihåndsteknik, hvor frisøren inddeler håret i sektioner og ’maler’ direkte på håret med bløde penselstrøg. Ved at frisøren maler direkte på håret, opnår man et langt mere naturligt resultat, uden for store kontraster, som fx kommer ved almindelige reflekser.

Metoden virker til både lyst og mørkt hår – og du kan derfor få lavet balayage ligegyldigt, om du er blondine eller brunette. Din frisør kan guide dig til, hvor stor kontrasten skal være mellem din egen farve og afblegningen – med balayage er der ingen regler for hvor mørk eller lys den skal være, og kan derfor skræddersys til dit look.

Balayage

Ombré – Store kontraster 

’Ombre’ er fransk og betyder ’skygge’ – og det er også navnet for en hårfarveteknik, hvor man har stor kontrast i farven fra bund til spidser. ’Ombre’ kan både laves med mørk bund og lyse spidser, eller omvendt.

’Ombre’ metoden minder om ’balayage’, forskellen er bare, at man her ligger farven med folie, hvor man ved balayage ’maler’ direkte på håret. 

Metoden er perfekt til dig, der ønsker striber i håret, men som ikke ønsker at bruge en masse penge og tid på at gå til frisøren. Denne hårfarveteknik kræver nemlig minimal vedligeholdelse, da håret farves langt fra bunden.

Book en tid hos din lokale RODEO salon allerede i dag (tryk blot oppe i højre hjørne på BOOK TID). Vi håber at se dig hos en af vores frisører i København. Find din nærmeste salon her.

Rodeo 40% rabat på klip og farve

Den store guide til Ombré