Hvordan finder jeg en karseklippet frisure, der passer mig?
En karseklippet frisure er flottest, når man opnår den perfekte balance mellem funktionalitet, stil og enkelthed. Det vigtigste, du skal se på, når du vælger en karseklippet frisure, er din ansigtsform og hårtype. Det handler om at skabe balance i ansigtet – og det gør man bedst ved at se på de muligheder ens ansigtsform og hårtype bringer.
Har du eksempelvis begyndende måne, er det pænest at få en kort karseklippet frisure. Det vil få din tilbagetrukkede hårgrænse til at fremstår mindre synlig, og du undgår en skarp overgang mellem din hovedbund og hårgrænse. Har du derimod høje tindinger, men mere fylde på toppen, er det pænt med en karseklippet frisure, der er et sted mellem 5-6 millimeter lang. Længden vil fjerne fokusset fra de høje tindinger – samtidigt med at den korte længde ikke skaber for store kontraster mellem hovedbund og hårgrænse.