Guide: Karseklippet hår
Karseklippet hår er ikke bare karseklippet hår. Frisuren kommer i flere udgaver og faconer – og den kan styles efter, hvad der passer bedst til dig. Du tror måske, at karseklippet hår er til de mænd og kvinder, der ikke orker at gøre det store ud af frisuren – men karseklippet hår har for alvor fundet sin plads i modebilledet og er blandt de helt store tendenser i år.
Se med her og læs alt om karseklippet hår.
Hvordan finder jeg en karseklippet frisure, der passer mig?
En karseklippet frisure er flottest, når man opnår den perfekte balance mellem funktionalitet, stil og enkelthed. Det vigtigste, du skal se på, når du vælger en karseklippet frisure, er din ansigtsform og hårtype. Det handler om at skabe balance i ansigtet – og det gør man bedst ved at se på de muligheder ens ansigtsform og hårtype bringer.
Har du eksempelvis begyndende måne, er det pænest at få en kort karseklippet frisure. Det vil få din tilbagetrukkede hårgrænse til at fremstår mindre synlig, og du undgår en skarp overgang mellem din hovedbund og hårgrænse. Har du derimod høje tindinger, men mere fylde på toppen, er det pænt med en karseklippet frisure, der er et sted mellem 5-6 millimeter lang. Længden vil fjerne fokusset fra de høje tindinger – samtidigt med at den korte længde ikke skaber for store kontraster mellem hovedbund og hårgrænse.
Tre bud på en karseklippet frisure
1. Ultra kort karseklippet hår
2. Langt karseklippet hår
3. Kort karseklippet hår
Hvordan styler jeg karseklippet hår?
En af de helt store (muligvise den største) fordele ved karseklippet hår, er selvfølgelig, at frisuren kræver minimal styling og pleje. Det er formentlig også den lave maintenaince, der gør, at karseklippet hår er blevet så populært igen.
Det er dog vigtigt at huske, at når du vælger en karseklippet frisure, så er din hovedbund være mere udsat for vind og vejr og selvfølgelig solens stråler. Det er derfor vigtigt at beskytte hovedbunden med solcreme og sørge for at bruge plejende produkter på huden for at undgå skaller.
Kan jeg give mig selv karseklippet frisure?
Det korte svar er ja. Hvis du har en hårtrimmer og en stikkontakt, så kan du i princippet gøre det selv – det kan dog være svært at få en pæn nakke, og her er det en fordel at få hjælp ude fra. Når du vælger en frisør til at klippe dig, er du sikret det gode resultat. Frisøren har mange års erfaring, og du kan være sikker på, at du opnår en pæn hårgrænse i nakken og et ensartet resultat.
Fandt du den inspiration, du var på udkig efter? Hos RODEO har vores dygtige frisører mange års erfaring med hårpleje og de største tendenser inden for hårmoden lige nu. Mangler du mere vejledning til, hvilken frisure der passer til dig og dit hår, så book en tid allerede i dag.