GUIDE: Sådan plejer du platinblond hår

GUIDE: Sådan plejer du platinblond hår

Platinblond er en hårfarve, der virkelig er begyndt at trende, da den vækker opsigt og kan være med til at give din frisure et helt nyt udtryk. Det er en klassiker, og en frisure som vi ser en del af her i 2023.

Hvilke hår typer kan farves platinblond?

En platinblond affarvning er tit populær iblandt kort hår eller page hår, da hårfarven i længere hår kan være sværere at opnå et ensartet farveresultat. Her vil der oftest komme små farveforskelle når man vasker det med en silver shampoo. Her har det en indvirkning, at det ældste hår i længderne er mere slidt. Derfor er mere denne del af håret mere modtagelig over for farven i modsætning til det nyere hår på toppen som tager mindre imod farven.

Hvordan plejer jeg mit platinblonde hår?

Når det kommer til plejning af dit platinblonde hår, er det en vigtig faktor, at du undgår skade på håret. Jo lysere og mere afbleget dit hår er, jo mere pleje behøver det.

Nedenfor kan du læse om, hvordan du plejer dit platinblonde hår, så du sikre dig sundt hår, og at du holder det platinblonde ved lige.

1. Brug af hårkur

Platinblond hår er generelt mere sart end hår i andre nuancer, så derfor er det en rigtig god ide at benytte sig af en plejende hårkur. Vi anbefaler at du bruger en hårkur 1-2 gange om ugen for at mindske, at håret bliver skadet og at spidserne spalter.

hårkur

2. Silver Shampoo

Hvis du gerne vil holde dit platinblonde hår ved lige, så er det værd at benytte sig af en god silver shampoo, også kaldt en lilla shampoo. En silver shampoo forebygger misfarvninger og fjerner det gullige skær i håret. Hvis du er til et koldtonet look, så er en silver shampoo et must. Hvis du har meget platinblond hår bør du ikke lade din silver shampoo sidde i for længe, da dette kan resultere i, at håret får et lilla skær.

3. Brug af hårprodukter

Benyt dig af produkter der bidrager til at reparere begyndende spaltede spidser. Produkterne virker oftest ved at de laver en beskyttende hinde på håret. På den måde  virker de både varmebeskyttende samtidig med, at de holder dit hår glat, så det er nemmere at rede ud. Deraf undgår du sammenfiltring i håret, som kan være med til, at dit hår spalter og knækker.

4. Vælg den rigtige shampoo og balsam

Platinblond hår er mere modtagelig for optagelse af farve, kalk og andre affaldsstoffer. Det er derfor vigtigt at tænke over, hvilken shampoo og balsam, du bruger. Har du blondt hår bør du undgå at bruge shampoo, balsam og hårkur med gule, pink eller røde nuancer i. Hvis du vil være helt sikker på, at du undgår disse nuancer, så bør du vælge de produkter, som specifikt er lavet til enten platinblond hår eller blondt hår generelt.

5. Skyl dit hår i kildevand

Det lyder måske besynderligt at skulle skylle håret i kildevand, men denne metode er med til, at du undgår, at kalk og andre affaldsstoffer sætter sig i dit hår. I almindeligt vand fra bruseren er der både kalk og affaldsstoffer i, som kan sætte sig i håret. Start med at fugt dit hår med kildevand og vask derefter dit hår almindeligt. Til slut skyller du håret med kildevand igen. Dette vil hjælpe med at pleje og vedligeholde dit platinblonde hår.

Vi håber, at dette blogindlæg, har givet dig tips og tricks til, hvordan du skal pleje dit platinblonde hår. Mangler du yderligere vejledning til, hvad du kan gøre, eller hvilke produkter der ville være gode til platinblond hår – så book en tid hos RODEO allerede i dag.

Rodeo 40% rabat på klip og farve

Den store guide til Ombré