Guide: Fem flotte fletninger, du selv kan lave
Det er lettere sagt end gjort at lave flotte fletninger. At lave fine fletninger kræver ofte en god portion tålmodighed eller overmenneskelig håndstyrke. Og det er på trods af, at den youtube tutorial, du er i gang med at se, forsøger at overbevise dig om det modsatte.
Men bare rolig – vi har nu fundet og testet fem flotte fletninger, som vi garanterer, at du kan lave selv derhjemme.
Læs med og se de nemme Youtube-videoer, der guider dig til flotte fletninger.
Rebfletningen
Rebfletningen er blandt en af vores absolut favoritter. Det er en af de fletninger, der både er nem at lave og elegant på samme tid. Fletningen er blevet meget populær det seneste års tid, og det kan måske forklares med, at kendisser som Kim Kardashian og modellen Gigi Hadid er blevet set med fletningen.
Rebfletningen ser måske kompliceret ud, men den er meget nem at lave selv. Derfor er den perfekt til dig, der netop er begyndt at flette hår.
Se, hvordan du laver en rebfletning her:
Sildebensfletningen
Med sit stilfulde udtryk, er sildebensfletningen lidt af en klassiker. Den er perfekt til de aftener, hvor du vil gøre lidt ekstra ud af dig selv, og hvor du har en smule mere tid til at sætte håret. Den ser måske en smule kompliceret ud at lave selv – men når du først lærer teknikken, er den ikke svær at lave.
Se, hvordan du laver sildebens-fletninger her:
Baby-fletninger
Baby-fletninger er blandt de nemmeste fletninger, du selv kan lave – men derfor synes vi alligevel, at denne smukke frisure fortjener at komme med. Baby-fletninger giver et super feminint og naturligt udtryk og fletninger som disse, kan laves i alle typer hår.
Baby-fletninger er blevet mere populære de senere år, og det er en frisure vi blandt andet har set på den smukke skuespiller Margot Robbie.
Frisuren kan laves med forskellige variationer – men tricket er, at lave små fletninger i hver side, der ser lidt tilfældige ud. Afluk de små fletninger med en usynlige hårelastikker eller en hårspray med stærkt hold.
Den franske fletning
Den franske fletning er en af de fletninger, der ser svær ud at lave, men teknikken er overraskende nem. Den er perfekt til hverdag, især hvis du vågner op med fedtet hår. Fletningen vil nemlig blive pænere, hvis dit hår er ’mættet’ med naturlige olier. Du kan style den franske fletning på forskellige måder – den kan både være ’sleek’ eller mere rodet. Fletningen vil også få et forskelligt udtryk afhængigt af, hvor langt oppe på hovedet, du starter den.
Se, hvordan du laver franske fletninger her:
Den hollandske fletning
Gør som skuespiller Jennifer Lawrence – og vælg den hollandske fletninger. Fletningen er en god kandidat til dig, der gerne vil lave en fin fletning, som ikke er tidskrævende. Det er en af de fletninger, som kan gå til de fleste outfits, og den passer både til hverdag og til fest. Denne fletning egner sig bedst til en stram hånd, da den ikke fungerer godt, hvis den laves for løst. Det er en god idé at bruge en hårolie, før du går for at få styr på alle de små uregerlige hår. Til slut kan du afslutte med hårspray, for at sikre dig at fletningen sidder på plads hele dagen. Se, hvordan du laver hollandske fletninger her:
Vi håber, at du lod dig inspirere af dette blogindlæg. Hvis du er på udkig efter flere råd til daglig pleje af dit hår og andre smukke håropsætninger, så book en tid i dag hos RODEO. Vores dygtige frisører har mange års erfaring med håropsætninger, og de vil kunne give dig personlig rådgivning til, hvad der bedst fungerer for din hårtype og længde.
Book en tid hos RODEO allerede i dag – tryk på BOOK i højre hjørne.