Din ultimative guide til en fransk fletning - RODEO

Guide: Sådan laver du en fransk fletning

Fletninger har altid været en populær og alsidig frisure, der kan bruges til enhver lejlighed. En af de mest populære og elskede fletninger er en fransk fletning, der udstråler elegance og simplicitet. Hvis du ønsker at mestre kunsten i at lave en fransk fletning derhjemme, er du kommet til det rette sted. I denne guide vil vi trin for trin guide dig igennem processen og besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål, vi hører i vores saloner, om franske fletninger.

Hvad er en fransk fletning?

En fransk fletning, også kendt som en “fletning indad”, er en teknik, hvor håret flettes tæt til hovedbunden. Denne type fletning ligger fladt mod hovedet, hvilket giver et mere raffineret og klassisk udseende. Franske fletninger kan udføres på forskellige måder, herunder en enkelt fletning, dobbelt fletning eller endda i kombination med andre frisurer som en fletning rundt om hovedet eller en sildebensfletning. 

Hvordan laver man en fransk fletning?

Følg disse trin for at lave din egen franske fletning:

Trin 1: Forberedelse

  • Børst dit hår grundigt for at fjerne eventuelle knuder og krus.
  • Hvis du ønsker mere tekstur i fletningen, kan du bruge lidt teksturspray eller tørshampoo.

Trin 2: Opdel håret

  • Del dit hår ned langs midten for at skabe to lige store sektioner.

Trin 3: Start fletningen

  1. Tag en lille sektion af hår fra den øverste side af din pande og opdel den i tre lige store dele – venstre, højre og midten.
  2. Kryds derefter højre sektion over midten, så den bliver den nye midtersektion.
  3. Kryds venstre sektion over midten, så det bliver den nye midtersektion.
  4. Fortsæt denne proces, mens du gradvist tilføjer mere hår fra siderne til hver sektion, inden du krydser dem over midten.

Trin 4: Fortsæt fletningen

  • Fortsæt med at tilføje hår fra siderne til sektionerne, indtil alt håret er flettet ind i den franske fletning.
  • Når du har nået hovedbunden, skal du fortsætte med at flette håret normalt og sikre enden med en elastik.

Se en video guide her.

Hvad er forskellen på franske og hollandske fletninger?

Selvom både franske og hollandske fletninger er smukke, er der en afgørende forskel mellem de to. Som nævnt før, er den franske fletning en teknik, hvor håret flettes indad mod hovedbunden, som på billedet her. 

Den hollandske fletning, derimod, er også kendt som en “fletning udad,” da håret flettes udad fra hovedbunden. Dette skaber en mere voluminøs og løsere fletning, hvor hvert hårstrå står mere tydeligt frem som på billedet her.

Kan man sove med en fletning?

… Er også et af de spørgsmål, vi som frisører hører ofte. Og ja – det kan faktisk være en fordel at sove med fletning, især hvis du har langt hår. En løs fletning kan hjælpe med at forhindre sammenfiltring og knuder i håret, hvilket gør det nemmere at rede ud om morgenen. Det kan også beskytte håret mod skader, da det minimerer friktionen mod puden. Vær dog opmærksom på ikke at binde fletningen for stramt, da det kan forårsage spændinger på håret og hovedbunden.

Vi håber, at dette indlæg har kunne hjælpe dig med at få inspiration til at lave en fransk fletning derhjemme. Husk, at du altid er velkommen til at søge rådgivning hos din frisør, når du besøger os. Vi hjælper gerne med fletninger og alverdens andre frisurer og styling tips! Book din tid i dag og få massere gode råd på vejen, næste gang du sidder i stolen hos RODEO.

Den store guide til Ombré

Rodeo 40% rabat på klip og farve

Den store guide til Ombré