Håropsætning til bryllup: Vi guider dig til de flotteste bryllupsfrisurer
Din store dag er lige om hjørnet og listen over ting, du skal nå før brylluppet, er lang. Dit bryllupshår er måske ikke lige så højt oppe på listen, som din hvide kjole – men spørger du os, så er håret noget af det vigtigste på din store dag. Dit bryllupshår spiller nemlig en stor rolle i din udstråling – om du er til bløde ”I just woke up like this” krøller eller til en smuk håropsætning med perler. Læs med og bliv inspireret til dit bryllupshår.
Hvordan vælger jeg min bryllupsfrisure?
Når du skal vælge en håropsætning til bryllup, er det vigtigt at have din kjole for øje. Kig på kjolens udskæring og facon: er der fx en dyb ryg, fine detaljer, eller slæb?
Det vigtigste er, at du vælger en bryllupsfrisure, der komplimenterer kjolens udseende og ikke fjerner fokus fra selve kjolen. Som udgangspunkt fungerer det bedst med en bryllupsfrisure, der står i ‘kontrast’ til kjolens snit. Dvs at har du en enkel kjole med få detaljer, så kan du sagtens vælge en bryllupsfrisure med mere spræl i. Omvendt set skal du gå efter en mere simpel bryllupsfrisure, hvis du har en kjole med mere fylde og/eller fine detaljer, som du gerne vil have i fokus.
6 smukke bud på håropsætninger til bryllup
Prinsesse bryllupshår
Du har ventet hele dit liv på denne store dag – og du har ikke lyst til at holde dig tilbage med at udleve din helt store prinsessedrøm. Denne bryllupsfrisure er derfor perfekt til dig, der har lyst til at glimte lidt mere end normalt.
Bryllupsfrisuren kan laves både med eller uden spænder, og du kan selvfølgelig frit vælge et spænde, der passer til din kjole.
Den klassiske bryllupsfrisure
Denne smukke bryllupsfrisure er lidt af en klassiker – og det forstår vi godt. Frisuren er simpel, men smuk – den udstråler essensen af ‘less is more’. Frisuren passer til de fleste kjoler, og måske er det netop det, der gør den så populær.
Bohemian-bryllups håropsætning
Er du lidt mere til det afslappede look – så er denne bryllupsfrisure måske noget for dig. Frisuren er super feminin og elegant, men samtidigt har den en mere casual udstråling. Frisuren vil især passe godt, hvis du har en enkel kjole med et klassisk snit.
Den bløde knold
Denne bryllupsfrisure er både smuk og elegant – og kan laves på alle der har fra medium til langt hår. Den er perfekt, hvis du har en kjole med dyb ryg, da håret ikke tager opmærksomheden fra kjolens udskæring.
Den elegante bryllupsfrisure
Frisuren er enkel, men smuk – den udstråler essensen af ‘less is more’. Frisuren passer til de fleste kjoler, og måske er det netop det, der gør den så populær.
Galla-inspireret bryllupshår
Lange bløde bølger giver os rød løber vibes på den gode måde. Bryllupshåret er perfekt til den simple kjole – især hvis kjolen har tynde stropper, da det lange bølgede hår vil bryde med det rene look og skabe et mere harmonisk udtryk.
Hvordan finder jeg den rigtige bryllupsfrisure?
En af de store udfordringer ved at finde den rigtige bryllupsfrisure er at vide, hvad der passer godt til din kjole, dit ansigt og din hårtype.
En af de fordele, der er, ved at vælge en professionel frisør, er deres kendskab og erfaring med forskellige slags håropsætninger og hårtyper. En professionel frisør kan bedst vurdere, hvilken bryllupsfrisure der vil passe til din hårtype og ansigtsform. De vil ligeledes kunne guide dig til at vælge en opsætning, der vil passe godt til din kjoles snit.
Lige nu tilbyder RODEO en ‘Brudepakke’ til alle brude i København og omegn. Pakken indebærer en brudehåropsætning og fuld makeup på dagen. Pakken inkluderer en prøveopsætning inden den store dag. Brudepakken kan købes for 3999 kr., og for 1000 kr. ekstra kan du få en frisør hjem på egen adresse. Læs mere om brudepakken her eller ring og book hos din lokale RODEO salon.