Fem frisurer til kvinder med briller

Takket være den voksende erkendelse af, at stort set ingen har perfekt syn, er briller blevet en fast del af hverdagen for mange. Og i takt med at udvalget af stilfulde stel vokser, vælger flere at udskifte linserne med briller. 

Når det kommer til at vælge en frisure, der går godt til dine briller, er mulighederne mange. Det vigtigste er at vælge en frisure, der skaber balance i ansigtet. Her er det en fordel at vælge et stel, der komplementerer din hårfarve og ansigtsform. Den gode nyhed er, at der findes mange flotte frisurer til kvinder med briller. 

Herunder kommer vi med fem bud på flotte frisurer til kvinder med briller.

‘The Rachel Green’

Den ikoniske frisure skabes ved at dele håret lidt fra midten i en sideskilning og klippe bløde etager, der indrammer ansigtet. Frisuren passer godt til kvinder med hjerteformede ansigter og mørke stel, der står som en fin kontrast til lyst hår. Har du et asymmetrisk ansigt, eksempelvis en skæv næse, kan du med fordel vælge en frisure med sideskilning. En sideskilning vil få de asymmetriske træk til at fremstå mindre iøjnefaldende ved at lede opmærksomheden væk fra midten af ansigtet. 

Den korte page

En page, der klippes under kæbelinjen, er perfekt til dig, der har et kantet ansigt. Det er en elegant og feminin frisure til kvinder med briller, og frisuren klæder de fleste typer briller. Har du en høj pande, kan du med fordel matche din page med pandehår for at skabe mere symmetri i ansigtet. 

Briller til kort hår

Korte frisurer og briller går ofte hånd i hånd. Det korte hår passer godt til de fleste typer stel, men det er en fordel at kigge på formen af brillerne, når du skal vælge en kort frisure. Korte frisurer med fylde på toppen klæder især rektangulære briller, og giver ansigtet et mere balanceret udtryk.

Hestehalen

Hestehalen er formentlig allerede din go-to, hvis du har langt hår og briller. Frisuren er perfekt til de travle morgener, og den kan styles på mange forskellige måder.

En høj hestehale leder opmærksomheden hen på kindben og kæbelinje og skaber symmetri i ansigtet. Hestehalen passer til alle typer stel, og den går perfekt til dine statement briller, du gerne vil fremhæve. 

Den høje knold og briller

Den høje knold er god til de fleste typer briller, men den klæder især chunky stel, der fylder meget i ansigtet. Har du briller med en rund form eller et tykt stel, er en stram tilbagetrukket knold en flot løsning. Hvis du har et tyndere stel, er det pænt at lave en blødere og mere rodet knold, som kontrast til de tynde briller.

Vi håber, du fandt inspiration til din næste frisure med dette blogindlæg. Hvis du vil have en personlig vurdering af, hvilken frisure der passer til dig og dine briller, så book en tid hos RODEO allerede i dag. Vores dygtige frisører har mange års erfaring med styling, og de vil kunne hjælpe dig med at finde den bedste frisure til dig. Book en tid ved at trykke BOOK i højre hjørne.