ET STED HVOR DU KAN UDVIKLE DIG
RODEO er et fællesskab, hvor vi løfter hinanden og deler vores passion for kreativitet og håndværk. Hos os handler det ikke kun om at skabe smukt hår, men om at skabe en arbejdsplads, hvor du kan vokse både personligt og professionelt. Det er netop denne frihed til at udvikle sig, tage ansvar og sætte sit personlige præg, der har gjort os til et team på over 80 passionerede medarbejdere, fordelt på 11 saloner i hovedstadsområdet og Aarhus – noget, vi er rigtig stolte af.
Hos RODEO får du mulighed for at forme din karriere, uanset om du er helt ny elev, junior stylist, art director eller noget midt imellem. Længere nede på siden kan du se en oversigt over de mange karriereveje, vi tilbyder og hvordan du kan vokse med os.
Mulighed for udvikling
I RODEO er der masser af muligheder for udvikling. Vi tilbyder forskellige niveauer baseret på erfaring, faglig dygtighed og booking procent. Mange frisører har været en del af RODEO i mange år og har udviklet sig gennem vores kurser og guides, hvilket har givet dem mulighed for at avancere til højere niveauer.
Socialt sammenhold
LedeR ELLER UNDERVISER?
Hos RODEO kan du arbejde dig op til at få ledelsesansvar eller blive underviser. Vores Academy afdeling giver mulighed for at deltage i forskellige discipliner, uanset dit nuværende niveau, så længe du har de nødvendige kompetencer. Det gør karriereudvikling til en spændende rejse.
Vil du være en del af RODEO?
Hos RODEO gør vi tingene på vores egen måde og går gerne forrest, når det handler om at udfordre frisørbranchen. Vi leder efter dig, der har en 4-årig frisøruddannelse, elsker at være frisør, og som føler, du har endnu mere at byde på. Hos os kan du helt selv bestemme, om du vil fokusere på at skabe smukt hår som stylist, eller om du vil stige i graderne og hele tiden udfordre dig selv med nye ansvarsområder.
Hos os får du mulighed for at være en del af et frisørkoncept, der skiller sig ud og hjælper dig med at blive endnu dygtigere, hvis du ønsker det.
Vi er altid på udkig efter nye talenter, så hvis du vil være en del af vores team, er du mere end velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.
Er du klar til næste skridt?
Udfyld vores ansøgningsskema og send din ansøgning i dag!
Kontakt os på +45 31414405 hvis du har spørgsmål.
HVEM ER RODEO?
De største i vores felt
RODEO Hair Concept er ikke bare Danmarks største frisørkæde – det er også et sted, hvor vi sætter stor pris på vores medarbejdere og har det sjovt, mens vi gør det! Siden vi åbnede vores første salon i 2015, er vi vokset til 11 saloner og over 80 medarbejdere fordelt udover hovedstadsområdet og i Aarhus.
Hos RODEO sørger vi for, at du føler dig godt tilpas fra dag ét. Hver salon har sin egen ansvarlige leder, og vores distriktschefer tager sig af de administrative opgaver, så du kan fokusere på det, du er bedst til – lækkert hår. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skaber det bedste resultat, og derfor gør vi alt for, at det både er sjovt og inspirerende at være en del af RODEO.
Vi har hovedkontor ved Marmorkirken i indre København, hvor vores ledelse og marketing team har deres faste base.
Vi er så meget mere
end bare frisører
RODEO Sommerfest 2022
RODEO x Diesel
RODEO x Dråben i Havet
Grand Opening af Lyngby 2020
Hvem leder vi efter?
Vi søger både Stylister (nyudlært til fire års erfaring), Master Stylister (flere års erfaring og kan klippe indenfor 30-45 minutter for hhv. herre og damer). Vi søger desuden Salon Ansvarlige med ledelseserfaring (flere års erfaring og kan klippe indenfor 30-45 minutter for hhv. herre og damer).
Hvad er en god RODEO kollega?
- Du er serviceminded og teknisk dygtig
- Du er resultatorienteret og er åben for at lære mere og sikre flotte resultater
- Du har et drive til at rykke grænser
- Du er en god kollega og hjælpsom
- Du er åben for at indgå i tæt kollegialt samarbejde med dit team
- Du ser glasset halvt fyld – du er konstruktiv i din tankegang
Hvad giver RODEO dig?
- En travl og energisk arbejdsdag
- Et godt sammenhold med din salon - også på tværs af salonerne
- Mulighed for at dygtiggøre dig gennem interne kurser og for tilmelding til eksterne kurser
- Mulighed for at stige i stillinger på kort eller langt sigt
- En frisørvirksomhed, der er nyskabende og som tænker ud af boksen
- En arbejdsplads, som også har det sjovt – med tæt sammenhold på arbejde og udenfor.
Send os gerne en ansøgning ved at udfylde ansøgningsskemaet herunder.
Har du spørgsmål, så kontakt os på +45 31414405