Sammen klipper vi for livet

Kræft har berørt mange af os i RODEO, og derfor står sagen vores hjerter nær. Hvert år støtter vi Knæk Cancer, men i år gør vi det på en måde hvor vi kan række endnu længere ud. Vi håber at du vil være med til at gøre en forskel sammen med os.

Vi åbner op for jer
Fredag den 3. oktober holder vi ekstraordinært åbent i udvalgte RODEO saloner. Her har vores frisører valgt at lægge 2-3 timer oven i deres arbejdsdag for at klippe dig og hele beløbet fra din klipning går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Flere måder at bidrage på
Konceptet omfatter kun klipninger, men du kan stadig være med til at støtte sagen. Har du ikke brug for en klipning, er du hjerteligt velkommen til at kigge forbi salonen den 3. oktober og donere dine opsparede loyalitetspoint. Du kan også støtte direkte gennem Kræftens Bekæmpelse, linket finder du længere nede.

RODEO bidrager med 10.000 kr.
Sammen kan vi skabe værdi der rækker langt ud over frisørstolen. Se hvilke frisører og saloner der holder ekstra åbent til Klip Cancer den 3. oktober herunder.

Nørrebro

Vil du være med til at støtte på en anden måde?

Vi ved godt at man ikke altid har brug for eller lyst til en klipning. Men måske har du alligevel lyst til at støtte denne vigtige sag sammen med os. Derfor kan du donere direkte gennem Kræftens Bekæmpelses indsamling hvis du hellere vil det. Alle betalinger for klipningerne til Klip Cancer den 3. oktober samt de loyalitetspoint der bliver doneret i salonen giver vi naturligvis videre til indsamlingen bagefter. På den måde kan vi alle være med til at gøre en forskel.

Sammen står vi stærkere og sammen kan vi gøre en lille indsats til noget stort.