Konfirmationshår - fem gode opsætninger
Konfirmationsdagen nærmer sig med hastige skridt, og derfor begynder du nok at overveje dit outfit, dit konfirmationshår og andre vigtige ting, som skal ordnes inden konfirmationsdagen. Dette blogindlæg er primært rettet mod de yngre piger, som søger hjælp og inspiration til den store dag – nemlig konfirmationsdagen. Her er fylder dit konfirmationshår sandsynligvis også meget, og derfor har vi samlet en række nyttige råd og flotte opsætninger, som du kan følge på din store dage.
Konfirmationshår med fletninger
Fletninger er populære som aldrig før. Om det er en vandfaldsfletning, sildebensfletning eller en blomsterfletning, går du sjældent galt i byen med fletninger. Med en fletning som en del af dit konfirmationshår sikrer du dig et yndefuldt udseende, og at du kommer til at shine på din konfirmationsdag.
Slikhår
Vi kommer ikke uden om, at slikhår er ‘in’ lige i øjeblikket. Hvad enten det er den populære “90’er supermodel bun” eller at slikke håret helt tilbage, så er slikhåret oplagt konfirmationshår til dig, som gerne vil være med på moden og se stilet ud. Med en frisure som denne sikrer du dig, at håret sidder hele dagen. Det er både en stilfuld frisure men samtidig også simpelt at lave og ikke særlig tidskrævende.
Halvt op og halvt nede
Uanset om det er konfirmationshår eller en galla-frisure så hitter frisuren: “halvt oppe og halvt nede”. Denne frisure er romantisk og feminin, og passer til alle outfits. Denne frisure er specielt god til mellemlangt hår eller langt hår. Frisuren på billedet kan enten laves med en fletning fra hver side som samler håret, eller ved at sno håret fra begge sider og samle det på midten.
Fletning med ansigt indramning
En af de mest populære styles til konfirmationshåret er en afslappende knold med enten en fransk fletning eller sildebensfletning i siden og med løse krøller foran, som indrammer dit ansigt på en elegant måde. Denne håropsætning passer især godt til dig, som går efter et mere casual look.
Konfirmationshår med blomster
Ønsker du et ultra feminint og stemningsfuldt look, så er det perfekt at pifte dit konfirmationshår op med nogle af forårets nyudsprungne blomster. Det giver et smukt og personligt udtryk. Du kan med fordel plukke blomsterne med en 2-3 cm. stilk, så du sikrer dig, at blomsterne sidder fast i håret. For at sikre dig, at de ikke falder ud af håret, kan du hæfte blomsterne fast med en hårnål og et enkelt spray hårlak. Pas på med for meget hårlak, da du risikerer, at blomsterne falder sammen.
Blomster i håret kan bruges i de fleste håropsætninger, og giver et ekstra yndefuldt look. Perfekt til konfirmationshår!
Vi håber, at du har fundet inspiration til dit konfirmationshår fra dette blogindlæg. Mangler du hjælp og råd til dit kommende konfirmationshår eller opsætning, så book allerede en tid i dag hos RODEO.
Vores skønne frisører har mange års erfaring på med konfirmationer, og de står klar til at hjælpe dig. Vi håber at se dig i stolen snart! Book her.