Ønsker du dig lidt mere ansvar i hverdagen og bliver du drevet af, at lede et team af dygtige frisører og frisørelever? Så er muligheden her nu! Vi søger en engageret salon ansvarlig til vores salon i Ørestad på Amager.
I RODEO gør vi ”frisørjobbet” lidt sjovere end du er vant til og på en lidt anden måde. Det har vi gjort i over 5 år og er faktisk rigtigt gode til det.
RODEO Hair Concept er Københavns største frisørkæde, der åbnede sin første salon i april 2015. I dag består kæden af 10 saloner og 80 ansatte fordelt i København og hovedstadsområdet. Hver salon har en salon ansvarlig og vores saloner er herefter opdelt i distrikter. Hvert distrikt har én distriktschef, som tager sig af de administrative opgaver og sørger for, at netop din opgave er i balance. Vi har stort fokus på at vores medarbejder og bestræber os på at det skal være sjovt at gå på arbejde i RODEO.
Vi har hovedkontor ved Marmorkirken i indre København, hvor vores ledelse sidder samt vores dygtige marketing team.
I RODEO kan du forvente en alsidig hverdag, hvor ikke 2 dage er ens. Du vil blive udfordret på dine evner til at lede, men inddrages også i sparring om daglig drift med distriktschefen. Vi tilbyder dig en plads i vores salon ansvarligt team, hvor I sammen bidrager med sparring og vidensdeling. Du er derfor aldrig alene. Som salon ansvarlig modtager, du et salon ansvarlig tillæg ud over din løn. I RODEO passer vi godt på vores ansatte og selvom vi ikke er med i overenskomsten, så har vi nogle af de højeste lønninger i branchen. Vi er meget sociale og synes det er meget vigtigt, så du kan deltage i Social Sunday eller vores super fede RODEO fester, hvor alle kan være med.
Vi har samtidig også RODEO Academy som tilbyder dig løbende opdatering af teknikker samt tilbud om eksterne diplomuddannelser. På den måde kan du holde dig ajour hele tiden og sikre du er med på tidens trends.
Stillingen er fuldtid eller 38 timer pr. uge.
Du sender din motiverede ansøgning, CV m.m. til medejer og partner Hoang på hn@rodeo.dk
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Hoang på tlf. 3141 4405. Vi afholder samtaler løbende.